Styring af lyset i din bolig

11. november, 2009 af Henrik Leidecker Jørgensen Skriv en kommentar »

Z-Wave er en standard for styring via radiobølger. Det kan f.eks. være at tænde for lamper, skrue ned for varmen, låse for dørene osv. Det er virksomheden Zensys A/S, der står bag standarden og de elektriske komponenter, der gør kommunikationen mulig.
Selve apparaterne bliver produceret af mange forskellige firmaer; Danfos, Qees, Flex Control, Aeon-Labs, Everspring for at nævne nogle få og tanken er, at de alle skal kunne tale sammen.

I Danmark er der opstået et helt ‘community’ omkring teknologien og de tilhørende produkter. Det har givet sig udslag i en hjemmeside, et forum, en wiki og en til tider yderst aktiv chat på IRC. Tirsdag d. 10. november 2009, blev det andet møde afholdt med deltagelse af medlemmer, producenter og HOMEe.dk.

logo

På mødet lagde firmaet QEES ud med at fortælle om deres produkter. QEES bygger på resterne af en tidligere virksomhed, Innovus, som blev dannet i 2005 og som leverede et godt bud på en Z-Wave baseret produktserie med fokus på enkelhed, strømforbrug og fleksibilitet.
QEES er kommet med en række nye produkter, hvor især følgende blev fremhævet; en nøglering, tænd/sluk- og dæmpningsenheder, en B&O gateway, en fjernbetjeningen, en master og endeligt en knapenhed til Fuga standarden.

QEES_RING_web_04Nøgleringen er en lille enhed, som indholder fire knapper, der som udgangspunkt kan bruges til at tænde og slukke for andre Z-Wave enheder med. Umiddelbart er designet godt, men der er et par skruer og print på plastikken, der trækker en smule ned. Som noget nyt understøtter enheden AAC, som er en funktion, der kan bruges til at omprogrammere knapperne, så fjernbetjeningen kan gøre andet end at tænde og slukke for lyset.

QEES_POWER

Enheden til at tænde og slukke for strømmen er også blevet opgraderet, både på designet og teknikken, i forhold til det produkt, som Innovus leverede. Designet er radikalt anderledes fra det som andre producenter levere, hvilket kan vise sig at blive både en styrke og en svaghed, men QEES fortjener ros for, at de forsøger at gør nogle af tingene anderledes.
På det rent tekniske niveau, så håndtere enheden nu 16 A i forhold til 8 A, har fået et lavere strømforbrug, rækkevidden er fordoblet og så husker enheden den sidste indstilling før strømmen til enheden blev fjernet.

Dæmpningsenheden kommer til at understøtte 400w og det vil i fremtiden blive muligt at få den til at sende events.

En gateway er under udvikling, som gør det muligt via en B&O fjernbetjening at fjernbetjene Z-Wave enheder. Innovus’ SmoothRemote er ved at blive opgraderet med batterilåg, metalparter men tastaturet forbliver det samme. Hensigten er at skabe en enhed, der er og virker mere robust og eksklusiv.

En anden meget spændende ting, der blev vist frem, var QEES‘ master. Masteren blev vist frem i en ‘print’ version, hvilket vil sig, at plastikken stadig manglede.  På hardware fronten er det meget det samme, som fandtes i masteren fra Innovus, men der er dog kommet en række forbedringer/ændringer med.

  • Serielport
  • USB
  • WLAN
  • ZigBee
  • Opgradering af processoren

En spændende udvikling er, i det mindste for nogen, at QEES overvejer at lægge Debian i en eller anden form på enheden og forventningen er, at det bliver muligt at få adgang til deres enhed via en shell.
Der vil blive stillet et API til rådighed af QEES, som det kendes fra XML interfacet på Innovus masteren. Dette vil bl.a. give kunden mulighed for at opbygge et website på enheden, som så kan styre Z-Wave delen. PHP bliver i øjeblikket overvejet som en mulighed i forbindelse med webdelen, men det er stadigt usikkert, om processoren er kraftig nok.

QEES leverer også en enhed til indbygning i Fuga dåser. Enheden består af fire knapper, der kan anvendes til at aktivere andre Z-Wave enheder. Vær opmæksom på, at der findes forskellige versioner af denne (med og uden ACC support), hvilken har en indlflydelse på, hvordan denne enhed kan konfigureres.
Strømmåling og egentlige afbrydere i Fuga kontakter er en udfordring, da pladsen i forvejen i denne formfaktor er knap.

NorthQLogo

NorthQ var også repræsenteret på mødet, hvor de fortalte om deres vision med Z-Wave. Traditionelt set har virksomheden haft fokus på kølere, strømforsyninger og PC kabinetter. En del af produkterne er egenproducerede og andre er kun mærkede med NorthQ logoet.

Den oprindelige idé opstod efter et møde med Elsparefonden og har udmøntet sig i et konkret projekt med et af elselskaberne. Filosofien for produkterne er, at det skal være muligt for alle at installere og at man kan komme igang uden de store udgifter. Efterfølgende skal det være muligt at tilkøbe services.

En af de centrale elementer i NorthQ’s Z-Wave satsning er en egenproduceret sensor, der kan måle strømforbruget via pulser eller omdrejningshastigheden på elmåleren gennem ‘ruden’. Sensoren kan opsamle og sende målingerne videre via Z-Wave. Fysisk består sensoren af en optisk måleenhed forbundet med en ledning til et kabinet med hukommelse og Z-wave sender.  Følgende specifikationer blev oplyst:

  • Data for 3 måneder kan opbevares i sensoren
  • Batterilevetiden er 1 år
  • Nøjagtighed ned til 2-5 watt
  • Vejrbestandig
  • 5 meter ledning fra den optisk måleenhed til Z-Wave sender/hukommelse
  • Kommandoklassen Advanced Energy Control anvendes.

Den mest simple udgave af deres Z-Wave produkter består af tre dele. En sensor, en Z-Wave USB stick og en webportal. Med Z-Wave USB stick’en kan kunden hente måledata fra sensoren og derefter via Internetforbindelsen sende disse data til webportalen. På portalen bliver forbruget så visualiseret på forskellige måder. Forskellige video løsninger, der ikke baserer sig på Z-wave, kan ligeledes kobles op på portalen. NorthQ fremviste en demo af deres setup under mødet. Forventningen er, at sensoren kan leveres medio december 2009.
Der findes også løsninger, hvor tallene på måleren aflæses af et kamera og derefter behandles med OCR software. Nøjagtigheden er dog noget mindre og henvender sig  primært til erhverskunder.

NorthQ’s strategi virker til at være, at tilbyde kunden en relativt simpel men effektiv indgangsvinkel til Z-Wave for derefter at tilbyde mere avancerede produkter f.eks. deres Z-Wave router. Når først routeren er tilkøbt, så sidder NorthQ på en væsentlig del af infrastrukturen i fremtidens bolig. Det skal ikke opfattes som noget negativt, da Z-Wave standarden, i princippet, sikrer at alle certificerede produkter kan tale sammen. Routeren fra NorthQ er stadig under udvikling.

Hvorfor ønsker elselskaberne at gå ind i dette? De er forpligtigede til at opsætte elmålere med fjernaflæsning, hvis kunden beder om det. Det kan dog ske mod et månedlig gebyr. Til trods for gebyret er det stadig en relativ stor omkostning for elselskaberne at opsætte dette, hvorfor de ønsker at finde alternativer.

En del har ventet på fjernbetjeningen fra NorthQ. Det blev dog desværre klart meldt ud, at denne ikke bliver en realitet.

logo

Den manglende mulighed for rent faktisk at købe Z-Wave produkter, var en af de store udfordringer tidligere. Det har Internetbutikken HOMEe.dk lavet om på og fører i dag produkter fra langt de fleste producenter, men butikker som f.eks. Silvan er også begyndt at sælge Z-Wave produkter. HOMEe.dk bør dog fremhæves, da de har et stort udvalg, yderst rimelige priser, deltager i udbredelsen og udviklingen af teknologien og har en god service.
HOMEe.dk præsentere, på mødet, en række af produkterne, i deres sortiment bl.a. er det lige blevet muligt at købe en CO2 sensor, der kommunikerer via Z-Wave.

Annoncer

Kommentarer er lukket.